Warszawa-konventionen er en international konvention, som
regulerer ansvar for den internationale befordring af personer,
bagage og gods med fly mod betaling.
Konventionen blev oprindeligt underskrevet i Warszawa i 1929
(deraf navnet), og blev ændret i 1955 i Haag og i 1975 i Montreal.
Amerikanske domstole har i visse forhold fastslået, at
Warszawa-konventionen er et andet lovgrundlag end
Warszawa-konventionen i den redigerede udgave ved
Haagprotokollen.
Kort om Warszawakonventionen:
Disse beløb er gældende i mangel af anden aftale (på højere sum) med befragter. Aftaler på lavere beløb er ugyldige.
Gældende vekselkurs (08.02.2010) er 1,00 SDR = 1,13 EUR eller 1,00 SDR = 8,25 DKK.
Warszawakonventionen regulerer den internationale befragtning af gods med fly, lejet eller mod anden betaling, når såvel afrejsested som destination befinder sig i lande, som har tilsluttet sig konventionen.
Luftbefragtning omfatter udelukkende den periode, hvor godset er i luftfartselskabets varetægt i lufthavnen eller ombord på flyet. Det skal understreges, at konventionen ikke dækker eventuel del-transport på vej eller til søs. Breve og postpakker er heller ikke omfattet af konventionen. Konventionen anfører, at eksportør skal udsted et AWB (luftfragtbrev) selvom dette i praksis gøres af befragter eller speditør, og at eksportør er ansvarlig for, at oplysningerne i luftfragtbrevet er korrekte. Herudover skal eksportør fremføre sit krav inden for en given tidsfrist, d.v.s., at krav skal varsles skriftligt umiddelbart efter, at mulig tab eller skade konstateres.
Luftfragtselskabet er ansvarlig for tab, skade eller forsinkelse af gods, mens dette er i luftfragtselskabets varetægt i lufthavnen eller ombord på et fly. Luftfragtselskabet hæfter dog ikke for tab eller skade, som er opstået på baggrund af fejlbehæftede varer.
* SDR - special drawing rights - er den Internationale Valutafonds møntenhed.