Specialtransport fra Tjekkiet


Blue Water Shipping i København har sammen med vort kontor i Bremen gennemført en særtransport fra Tjekkiet til Kalundborg.

 

Opgaven var den første af en række specialtransporter i forbindelse med NKT Flexibles fabriksudvidelse i Kalundborg.

 

Transporten er det 635 cm. brede svinghjul blev afviklet i samarbejde med BWS Bremen og en hollandsk sværgods transportør på en rute gennem Polen og Tyskland.

Nødvendige afspærringer

Da specialtransporten medførte afspærring af den tyske motorvej samt spærring af Storebæltsbroen i den ene retning, foregik transporten udelukkende om natten og strakte sig over 6 dage mod normalt 2 dage.

 

Til alles store tilfredshed forløb transporten efter planen, ikke mindst grundet et fortræffeligt samarbejde mellem  kunde og leverandør.

 

Blue Water ser frem til de næste opgaver, der meget snart skal lastes i Østrig med destination Kalundborg.



For yderligere information, venligst kontakt Kontorchef Henrik Dam Larsen på +45 43 66 25 66


© Blue Water Shipping A/S


Udgivet den 16.12.09