
Det som begyndte med web-systemer til booking, lokalisering og fragtdisponering af ferske laks fra Norge til Mellemeuropa, er nu bl.a. udbygget med et helt nyt koncept til optimering af pakkeleverancer overalt i Europa.
Igennem næsten 15 år har Blue Waters IT-afdeling udviklet kundespecifikke løsninger. Uanset om kunden har kasser paller eller pakker, eller om varerne skulle sendes pr.skib, fly eller lastbil, kan vore IT-specialister skræddersy en web-baseret løsning i Blue Water Compass Webbooking.
Hele idéen er en aflastning af kundens arbejdsgange og en effektiv kommunikation. Inde i det samme web-system kan kunden booke alle sine forsendelser - uanset mængde og transportmåde - og vi sikrer samlet og samtidig afhentning på læsseadressen.
Som en af de eneste speditører kan Blue Water håndtere "track and trace" og "POD" ud fra både kundernes egen stregkode eller ud fra stregkode-labels i vores system. Også direkte ombytning mellem butikkerne i Europa og returnering er under fuld kontrol.
Bestseller er en hastigt voksende, dansk virksomhed, der sælger moderigtigt tøj til butikker overalt i Europa.
De første positive kontakter til Bestseller-koncernen blev skabt tilbage i 2005, hvor Blue Water fik lov at prøve kræfter med det irske marked. Døråbneren var IT og Blue Waters eget set-up i Irland siden 1978.
I 2008 valgte Bestseller at begrænse kredsen af samarbejdspartnere, da firmaet på det tidspunkt havde ialt 28 transportleverandører tilknyttet.
Med de gode erfaringer fra Irland kom Blue Water ud af Bestsellers udbudsrunde med aftaler på Storbritannien og Nordatlanten.
Med meget kort varsel overtog Blue Water pr. 1.12.2009 endnu to markeder - Tyskland og Frankrig.
Ud over transporter fra Danmark, arrangerer Blue Water "pick & pack" fra et fjernlager i Dublin. På andre depoter i Europa, står vi også til rådighed med lagerplads for modtagerne.
For at oparbejde samlet ekspertise omkring pakkedistribution, har Blue Water oprettet en specialafdeling for pakkedistribution på hovedkontoret i Esbjerg.
Afdelingen har nu fire ansatte, som er i løbende kontakt med Bestseller og butikkerne i Europa. Vi er parate til at tage nye kunder ind, og kommunikationen foregår på flydende engelsk, tysk, fransk og italiensk.
Pakkespeditørerne opererer med en høj grad af leveringssikkerhed og hurtige transittider. F.eks. kan varer til Tyskland leveres inden for 24 timer, og til Frankrig, Italien, Storbritannien og Irland inden for 48-72 timer.
For yderligere information, venligst kontakt Manager Michael Poder
på +45 29 69 17 58
eller mph@bws.dk
© Blue Water Shipping A/S

BLUE WATERs PAKKEAFDELING
EKSPEDERER NU MERE END 3 MIO.
SMÅPAKKER OM ÅRET!
- og det er bare ud af Danmark til europæiske lande.
Nyudviklede IT-systemer og dygtige medarbejdere sikrer effektive leverancer til tiden.