Blue Water tror på, at de seneste års fokus på færdselstætheden og miljøvenlige transportløsninger er en positiv udvikling, da de favoriserer dør/dør containersegmentet og dets udvikling inden for Europa. Blue Water ønsker at spille en aktiv rolle i forbindelse med konceptet og dets videre udvikling.
Derfor har vi udviklet et intra-europæisk logistikprodukt baseret på container dør/dør transporter.
Blue Water kan også kombinere containertilbud med trailerløsninger, hvorved kunderne kan købe alt på et sted - hurtige/hyppige trailerløsninger såvel som de lidt langsommere transporter - men billigere og miljøvenligere containerløsninger fra samme transportfirma.
For at belyse de miljømæssige fordele bringes nedenfor et par eksempler på CO2 besparelserne ved containertransport:
Bilbao by til Oslo by: CO2 besparelse ved at bruge bil/skib/bil vs kun lastbil er 45%
Amsterdam by til Oslo by: CO2 besparelsen ved at bruge bil/skib/bil vs kun lastbil er 31%
Blue Water er i stand til at tilbyde udstyr specielt designet til al slags gods - både tørgods og kølegods.
Geografisk er produktet målrettet Europæiske destinationer 50-150 km fra havnene og jernbaneomladningsstederne, hvor produktets konkurrenceevne er højest.
Indledningsvis tilbydes også transport fra Norditalien og det tyske Ruhr-distrikt pr. bane/sø- kombination til Sverige, Norge, Storbritannien og Irland ligesom sø/bane forbindelserne til destinationer i SNG-landene, f.eks. Rusland og Kazakhstan også tilbydes fra hele Europa.
For yderligere information, venligst kontakt General Manager Shortsea Niels Tolstrup på +45 5336 5101
© Blue Water Shipping A/S

Niels Tolstrup / Blue Water , der er overordnet ansvarlig for produktet, som tilbydes fra alle Blue Waters europæiske kontorer, ses her foran en 45' PWHC (pallebred highcube) container, som kan rumme 33 Euro-paller.