China Wind Power

Fra venstre: Rikke Berg (Dansk Eksportforening, Silkeborg), Søren Stougaard (BWS Esbjerg), Bjarke Nielsen (BWS Singapore), Roy Zhai (BWS Shanghai), Kenneth Sørensen (BWS Singapore), Arne Iversen (BWS Shanghai), Carol Liu (BWS Qingdao), Angela Zhang (Danish Export Association, Shanghai)


Igen i år deltog Blue Water Shipping i Kinas største vindmølleudstilling "China Wind Power " med egen stand på den meget centralt placerede Danske Pavillon.

 

Med 28 danske firmaer, satte den danske deltagelse ny rekord. Arrangementet, som løb af stablen fra 13. - 15. oktober 2010, var som altid arrangeret af Dansk Eksportforenings Wind Energy Group.

 

Den Danske Pavillon blev standsmæssigt åbnet af den danske ambassadør i Bejing, Friis Arne Petersen, og Blue Water var i år repræsenteret af hele 4 kontorer, nemlig Esbjerg, Singapore, Shanghai og Qingdao.

 

Det gav rig lejlighed til at få en global snak om vindmølletransporter med såvel kinesiske som oversøiske kunder.

 

Messen er vokset meget siden den blev afholdt for første gang i 2008, og rummer nu omkring 600 udstillere.

 

Den danske Pavillon udgjorde et naturligt centrum, selv uden den lille havfrue, som er blevet verdensberømt under Verdensudstillingen i Kina. Danske produkter tiltrækker stor opmærksomhed fra det kinesiske publikum.



For yderligere information, venligst kontakt General Manager Arne Iversen eller aIversen@bws.dk


© Blue Water Shipping A/S


Udgivet den 19.10.10