AN-12 charter til Trinidad


Opgaver for olie- og gasindustrien kræver specielle og meget effektive løsninger, da der ofte er mange penge på spil for kunden. Der er behov for hurtig handling og solid gennemførelse således, at kunden kan komme videre med opgaven.

 

Blue Water i Houston blev for nyligt inddraget i en sådan opgave, da en lokal kunde akut skulle have flyttet 30 tons offshore excavation udstyr til en opgave på Trinidad.

 

Logistikopgaven blev løst ved at chartre to Antonov AN-12 fly fra Houston til Port-of-Spain på Trinidad. Flyene har hver en lastekapacitet på 15 tons, og passede således ideelt til udstyret. Flyene ankom i Houston omkring kl. 16.00 om eftermiddagen og lettede igen godt fire timer senere med kurs mod Trinidad.

 

AN-L1 AN-L2

 

Blue Water Houston havde naturligvis lokale folk i lufthavnen til at overvære lastningen og sikre en problemfri operation. "Det var en yderst interessant opgave, da begge fly var parkeret side om side, og blev lastet på samme tid" fortæller Esben Nørgaard fra Blue Water Houston.

 

Opgaven blev i øvrigt løst uden forsinkelser eller større problemer.



For yderligere information, venligst kontakt Esben Nørgaard på +1 281 449 7447 eller efn@bws.dk


© Blue Water Shipping A/S


Udgivet den 28.09.10