
Så længe dine varer befinder sig på din virksomhed, står de sikkert godt. Men når dine varer forlader din virksomhed eller din leverandør for at blive sendt ud i verden, er de meget ubeskyttede og udsat for mange ydre påvirkninger.
Uanset om transporten foregår på en lastbil, om bord på et skib
eller med fly, sker der engang imellem skader!
Tegn altid en varetransportforsikring før transport - og husk at tegne separat forsikring under længerevarende oplagring uden for din egen virksomhed*.
Du bestemmer selv summen, du ønsker erstattet ved skade eller bortkomst, og du overlader det meste af sagsbehandlingen til dit forsikringsselskab.
Vi samarbejder med et anerkendt forsikringsselskab, og tegner gerne forsikring på dine vegne. Det meste gods kan forsikres på udvidede ("all risk") betingelser, men for visse varegrupper må man nøjes med en begrænset dækning.
* Hvis du laver aftale om oplagring, eller dine varer henligger på speditørens lager længere end 15 dage før eller efter selve transporten, er godset ikke længere omfattet af varetransportforsikringen! Til gengæld kræves det, at du selv eller din speditør sørger for forsikringsdækning mod brand, vandskade og indbrudstyveri.
© Blue Water Shipping A/S
Find os her
Læs mere om forsikring under vores betingelser, eller hent vores folder herunder.