Ben til det Kaspiske Hav


Igennem årene, har Blue Water Shipping med stor success transporteret projektgods til destinationer i hele verden, herunder klaret de store udfordringer, der ligger i at transportere overdimensioneret gods gennem det russiske flodsystem til projekter i det Kaspiske Hav.

 

Som en del af et sådant projekt, har Blue Water transporteret 11.936 m3 bensektioner til en jack-up borerig til Mariupol, Ukraine, med det chartrede skib HLV MV Annette.

 

I Mariupol står Blue Waters team af stevedorer, port captains og projektspeditører klar til at håndtere omladningen af projektgodset til to flodpramme for den videre transport til det Kaspiske Hav.

 

Omskibningen forventes at tage 2-3 dage, hvorefter prammene påbegynder turen til det Kaspiske Hav gennem de 18 sluser i det russiske flodsystem.

 

Flodprammene er chartret af Blue Water Shipping i Moskva, og koordinationen ved ankomst til det Kaspiske Hav håndteres af Blue Waters lokale, kaspiske kontorer. Vores set-up af egne kontorer i det kaspiske område, Blue Waters mangeårige erfaring, og ikke mindst engagerede medarbejdere og in-house kompetencer i form af bl.a. egne stevedorer og ingeniører er hovedårsagen til den succesfulde håndtering af denne type transporter.

 



For yderligere information, venligst kontakt Global Manager Oil & Energy Division Thomas Bek på +45 7913 4020 eller bek@bws.dk


© Blue Water Shipping A/S


Udgivet den 15.08.12