Transport af kraner fra Fjernøsten til Mellemøsten


I efteråret 2011, vandt Blue Water Shipping, Dubai, kontrakten på transport af to kraner fra Fjernøsten til Jebel Ali for vores gode kunde Lamprell Energy Limited.


Kranerne skal installeres på to vindmølletransportskibe, som er under produktion på Lamprells værft i Jebel Ali for efterfølgende levering til Fred Olsen. Skibene skal herefter i første omgang anvendes til installation af offshore vindmøller i Nordsøen.

 

Kontrakten dækker transporten af 8 store krankomponenter (maksimal længde på 92 meter) fra producentens værft i Fjernøsten til Lamprells værft i Jebel Ali. Grundet dybgang og adgangsrestriktioner til producentens faciliteter, måtte komponenterne læsses på motoriserede lastepramme og derefter omlosses til heavy lift skibe for den efterfølgende transport til Jebel Ali.

 

I Jebel Ali, står Blue Water Shipping ligeledes for modtagelse af godset på SPMT-trailere og levering til en midlertidig opbevaringsplads, hvor de opbevares, inden komponenterne skal monteres på vindmølletransportskibene.

 

Opgaven håndteres i tæt samarbejde mellem Lamprell, SBM Gusto og Blue Water Shippings kontorer i Shanghai, Dubai og ingeniørafdelingen i Esbjerg, Danmark.

 

Den første sending er leveret til Lamprells fulde tilfredshed, og vi ser frem til at afslutte kontrakten I løbet af de næste par måneder.



For yderligere information, venligst kontakt General Manager UAE, Claus Laursen på +971 4286 3955 eller claursen@bws.dk


© Blue Water Shipping A/S


Udgivet den 25.01.12