
Jacob Kjærgaard (tv) sammen med site manageren fra VSMC og kontorchef Frank Larsen, Blue Water Shipping Grenaa.
I forbindelse med Blue Water Shippings agentaftale med Visser & Smit Marine Contractors (VSMC) var firmaets site manager på besøg hos Blue Water Shipping i Grenaa.
VSMC skal lægge inter-array kablerne på Anholt Offshore Vind Park, og firmaet har omfattende erfaring med denne type opgaver blandt andet fra Horns Rev II og fra London Array, som netop nu etableres ud for Themsen.
"Det er en stor ære, når et selskab med så stor erfaring indenfor offshore vindmølle vælger Blue Water Shipping som deres lokale agent og samarbejdspartner. Det stiller naturligvis store krav til os - både operationelt og i et HSSEQ-mæssigt perspektiv - men det er krav, vi glæder os til at leve op til", siger Jacob Kjærgaard, Business Development Manager hos Blue Water Shipping.
"Blue Water Shipping har et godt stærkt set-up inden for vindmøllelogistik i Danmark, UK og flere andre steder i verden. Kunderne efterspørger netop de totalløsninger, vi kan levere inden for havneoperationer, IT og globale aktiviteter."
Blue Water Shipping skal gennem Anholt projektet levere onshoreservice til de operatører, der skal arbejde offshore. Selve installationen forventes afsluttet i løbet af 2013.
For yderligere information, venligst kontakt Business Development Manager Jacob Kjærgaard
på +45 7913 4110
eller jac@bws.dk
© Blue Water Shipping A/S