BLUE WATER DOKKEN navngivet


Den 5. oktober er der indvielse af den ombyggede Stadionhal i Esbjerg, som er blevet forvandlet for knap 60 mio. kroner til en topmoderne sportshal med plads til 3.000 tilskuere, som især vil kunne fornøje sig med top- herre- og damehåndbold i de bedste danske ligaer, som hører til verden bedste. Det er baseret på herreholdet Ribe-Esbjerg HH og dameholdet Team Esbjerg. Blue Water er Sponsor i begge klubber.


Hallen ligger nabo til Danmarks flotteste fodboldstadion, Blue Water Arena, HVOR EFB / ESBJERG FODBOLDKLUB ER TILBAGE I DEN DANSKE SUPERLIGA.


Navnet på den nye hal bliver Blue Water Dokken, da Blue Water Shipping sammen med Pedersen Gruppen, der står bag Dokken-projektet på Esbjerg Havn,  har valgt at være navnesponsor de næste tre år.


Det er en god løsning for alle involverede parter, både klubberne, sponsorerne og byen, siger borgmester Johnny Søtrup.


Bjarne Pedersen fra Pedersen Gruppen glæder sig over det fælles sponsorat: "Pedersen Gruppen og Blue Water Shipping er begge stærkt involveret i håndbolden i Esbjerg som fælles ejere af Team Esbjerg, og det er meget naturligt at gå sammen om navnesponsoratet. Og med navnet viser vi, at der er en god synergi omkring håndbolden"



For yderligere information, venligst kontakt Blue Water Marketing på +45 7913 4144 eller marketing@bws.dk


© Blue Water Shipping A/S


Udgivet den 13.07.12