
Blue Water Shipping kan se tilbage på et meget travlt og godt år 2011 med mange spændende nye tiltag, forretninger og samtidig et rekordoverskud.
"Vi er en virksomhed, der er baseret på viden, kompetencer og nytænkning - men også hurtig tilpasning til de globale omskiftlige markedsforhold, der hurtig kan få indflydelse med udviklingen. De seneste år har alle medarbejdere været dygtige og vedholdende til at fastholde fokus på både drift og udvikling af vores meget alsidige forretning, og jeg er derfor meget stolt over både det økonomiske resultatet og den flotte udvikling, vi har præsteret", siger Kurt Skov, grundlægger og adm. direktør for Blue Water Shipping.
2011-overskuddet for Blue Water Holding blev før skat på 76,5 mio kr. og efter skat på 54,4 mio kr. Omsætningen blev på 3,5 mia kr., mens egenkapitalen nu udgør 167,8 mio kr.
Ved årsskiftet var der 957 ansatte på de 52 kontorer i 26 lande.
Kurt Skov glæder sig over, at udsigterne for 2012 ser meget gunstige ud. "Blue Water Shipping vokser og vækster, og vi er inde i en forrygende global udvikling. Vi ønsker at fortsætte denne udvikling i 2012 - og årene fremover".
For yderligere information, venligst kontakt Administrerende direktør Kurt Skov
på +45 7913 4001
eller ksk@bws.dk
© Blue Water Shipping A/S