Kan man have følelser for et gammelt hus?
Også hvis huset er i en elendig forfatning og gennem tiderne er
blevet sminket til ukendelighed?
Ja, når først maskinerne går i gang med deres
nedbrydningsarbejde, og man er førstehåndsvidne til ugerningen,
pibler gamle minder frem!
Det er hårdt at være vidne til, at metaldinosaurerne gnaver sig
igennem stykke for stykke, og bare hensynsløst smider skelettet og
indmaden på jorden. Men der en en mening med galskaben!
10 meter fra vores nuværende adresse vil der i løbet af det næste
år rejse sig en arkitektonisk skønhed af asken. Et nyt hovedkontor
for Blue Water.
Større og flottere end det, vi sidder i i dag. Lige netop på dét
sted - Cort Adelersgade nr. 1 - hvor vi sad til leje hos DLG i
årene 1973-1981.
Men denne gang bliver det garanteret ikke Gyrithe og Lillian, som
kommer til at male dørgerigterne mørkebrune, lokummet i
psykedeliske farver, og sy orangefarvede gardiner til vinduerne! Og
Kurt og Jørn slipper sikkert også for at klistre væggene til med
lysebrun hessian og palisanderpaneler.
Lad os holde ét minuts stilhed.
Klik på et billede for at starte billedgalleri:
