IT-Supporter elever

***VI SØGER IKKE IT-SUPPORT ELEVER I 2011***

 

Blue Water uddanner løbende IT-support elever på hovedkontoret i Esbjerg.
Uddannelsen er en erhvervsuddannelse under indgangen: Strøm, styring og IT og tager 2 ½ år, og eleven får løn under forløbet.


Teori og praksis

Uddannelsen er en vekseluddannelse, hvilket vil sige, at den veksler mellem skoleophold og praktikophold. Skoleundervisningen varer i alt 45 uger.


Eleven oplæres i de arbejdsområder og funktioner, som er almindeligt forekommende inden for datafagtekniker - og får på skolen et dybere og mere teoretisk indblik i faget.

 

Uddannelsen afsluttes med en skriftlig og praktisk prøve samt en afsluttende svendeprøve, der laves på skolen.

René Matthiesen

Ansat som IT-support elev i Esbjerg

Rene"Jeg valgte at søge en IT Supporter-elevplads hos Blue Water, fordi jeg synes det er rigtig spændende at arbejde med IT, løse problemer samt servicere brugerne. Endvidere ville jeg gerne arbejde i en stor international virksomhed, hvor jeg kunne få mulighed for at prøve forskellige grene i IT verdenen.

 

Jeg har f.eks. fået mulighed for at røre ved IP telefoni, server opsætning, SQL programmering, vedligeholde firmaets Oracle database samt været med til at flyve til et andet land og opsætte et nyt kontor m.m.

 

Jeg har været i firmaet i knap 2 år nu og jeg har kun lige kradset i overfladen af hvad jeg kan få lov til at sætte mine fingre i.

 

Det bedste ved at arbejde i Blue Water er, at hver dag ikke er den samme, der sker hele tiden noget nyt og nogle gange skal der også tages hurtige beslutninger, f.eks. hvis en server, et system eller internetforbindelsen går ned i udlandet. Jeg synes virkelig det er spændende at sidde og hjælpe brugerne med deres daglige problemer - den ene dag kan du snakke med en i São Paulo, hvor du hjælper brugeren med et Lotus Notes problem, hvorimod næste dag kan du have en bruger i telefonen fra Bremen eller Singapore, hvor du skal hjælpe med at løse nogle problemer i et firmaets talrige speditions programmer.


I løbet af lærerperioden får man flere og flere kompetencer, som gør at du kan stå på egne ben i pressede situationer og få løst problemerne. Jeg synes godt om hvordan lærerperioden er sat sammen - du er på skole i nogle perioder hvor du fylder din rygsæk med masser af viden hvorefter du tager hjem til lærerpladsen og bruger den viden, ser det virker og evt. også tilfører ny viden til dine kollegaer.


Blue Water er en virksomhed for dig som gerne vil have en spændende hverdag med meget brugerkontakt, flinke kollegaer, mange udfordringer og hvor to dage ikke er ens."