Jeppe - Elev i Esbjerg Bogholderiet

Jeppe.jpg

 

Spændende og udfordrende opgaver

Som økonomielev hos Blue Water Shipping får du en spændende hverdag med masser af ansvar og udfordringer. Mange generaliserer økonomifaget som "trist, kedeligt og der sker aldrig noget nyt", men det er ikke tilfældet, specielt ikke hos Blue Water Shipping. Selvom arbejdet ikke er så hektisk som en speditørs, er det langt fra alle dage, der er ens.

 

Der er hele tiden nye udfordringer, som kan spænde over alt fra både eksterne og interne opgaver, der skal tages stilling til her og nu, til diverse ad hoc opgaver, samt nye/andre arbejdsopgaver på lang sigt.

 

Som elev hos Blue Water Shipping, ses du ikke som elev, men som en del af det team du sidder i. Netop fordi du er en del af teamet, bliver alle de kedelige og trivielle opgaver ikke pålagt dig som elev. Det er en fælles opgave og deles ud i gruppen, dog skal det nævnes, at der er nogle elevopgaver som, alle elever er fælles om at løse.

Du får tidligt et ansvar, og det forventes, at du kan tage initiativ på egen hånd i løsningen af dine arbejdsopgaver - og der altid er en hjælpende hånd, hvis man har brug for det, og der er altid plads til fejl.

 

Vi elever i økonomiafdelingen rokerer rundt, så vi kommer til at være i både Esbjerg Bogholderiet, kreditorafdelingen, debitorafdelingen og finansafdelingen. Dette giver en rigtig god mulighed for at fordybe sig i de forskelle elementer, der er i faget, og giver en idé om, hvad man har lyst til at arbejde videre med efter endt elevtid.

 

Jeg er på andet år og har siddet et halvt år i hhv. Esbjerg bogholderiet og kreditorafdelingen. I Esbjerg bogholderiet bliver den daglige drift i Esbjerg og Billund styret. Jeg sad bl.a. med indbetalinger, debitorrykning, håndtering af både interne og eksterne opkald og jeg havde "min egen" afdeling og sørgede for charteque-afslutning, månedsafslutning med mere. Alt dette giver et godt indblik i fakturaflowet (fra modtagelse til fakturaen til hvordan den ender i regnskabet).

 

Pt. sidder jeg i finansafdelingen, hvor jeg fungerer som kontaktperson/bogholder for vores kontor i Tbilisi, Georgien. Jeg laver månedafslutning, og regnskaber for flere af de små kontorer, bogføring af ind- og udbetalinger, afstemning af mellemregninger med mere. Jeg syntes, det er en spændende afdeling at sidde i, fordi man får det hele med alt fra bogføring til udarbejdelse af budget og årsregnskab, og det giver en ekstra udfordring eftersom al kommunikation mellem kontorerne fungerer på engelsk.

 

Hos Blue Water Shipping får du et godt fællesskab med kollegaer i alle aldre og en spændende og udfordrende hverdag.

Mød eleverne

StefanieThumb.jpg

Stefanie

Økonomielev