Pernille Hansen - Elev i UK-afdelingen

Pernille.jpg

 

Verden er blevet min legeplads

Jeg valgte speditøruddannelsen, fordi jeg gerne ville have verden som min "legeplads".

 

Jeg søgte en hverdag, hvor dagene ikke var ens, og hvor jeg hele tiden fik nye udfordringer. Jeg ville gerne udfordre mine sprogkundskaber og mine evner til at arbejde med forskellige kulturer. Og jeg må sige at det ønske, fik jeg opfyldt!

 

Jeg fik meget hurtigt mange bolde i luften. Jeg skulle sidde med import og eksport til og fra Irland og eksport til England. Jeg skulle lære at handle med en helt anden type mennesker, end jeg er vant til  og lære deres måder at håndtere tingene på. Derudover var jeg meget glad for, at jeg kunne bruge mit sprog så meget. Jeg snakkede dagligt med mine kollegaer fra de andre kontorer rundt omkring i verden.

 

Den ting jeg sætter mest pris på ved Blue Water Shipping, er atmosfæren på kontoret. Alle kan snakke med alle, og alle er gode venner.  Man bliver ikke "bare" behandlet som en elev, men man bliver behandlet som en kollega. Shippingbranchen er en travl branche, men det forhindrer ikke Blue Water Shippings ansatte i også at have det sjovt en gang imellem. Vi laver fis med hinanden, og hvis man dummer sig, så kan man få lov til at tage kage med. Dette er kun nogle af de mange ting, der gør, at når jeg vågner om morgen, så glæder jeg mig til at komme på arbejde.

 

Blue Water Shipping er helt klart et sted for dig, hvis du kan lide at udfordre dig selv og have en hektisk men også sjov hverdag.

 

Mød de andre elever

ArntThumb.jpg

Arnt

Elev i Projektafdelingen
SimonThumb.jpg

Simon

Elev i Vindmølleafdelingen